Dansk Beauceron Klub |
Dansk Beauceron Klub |
Vi anbefaler at du vælger en beauceron med en FCI anerkendt stamtavle |
Racestandard for Beauceron
FCI Standard Nr 44
09.11.2006 (F) (ORG 25.10.2006)
BEAUCERON
(BERGER DE BEAUCE - BAS ROUGE)
Oprindelsesland: Frankrig
Anvendelse: Hyrdehund, vagthund.
Klassifikation: FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde, undtagen Schweizer Sennenhunde),
Sektion 1 (Hyrdehunde).
Med brugsprøve.
Historie: Chien de Beauce, Beauceron og Bas-Rouge er de navne, som ved slutningen af det
19.århundrede betegnede disse gamle, franske hyrdehunde fra sletterne. Alle af
samme type, med glathårede hoveder og en grov, kort pels, og med kuperede ører.
Kroppen havde tan-farvede aftegninger, især på den nederste del af alle fire ben, hvad
der fik den tids opdrættere til at kalde hundene Bas-Rouge (”Rødstrømper”). Pelsen
var i almindelighed black and tan, men der fandtes også grå, helt sorte og endda helt
tan-farvede hunde. Disse hunde blev opdrættet og udvalgt på grundlag af deres
anlæg for at drive og bevogte fåreflokkene.
Helhedsindtryk: En Beauceron er en stor hund, solid, robust og kraftfuld, velbygget og muskuløs, men
ikke tung og svær.
Proportioner: En Beauceron er middel i sine proportioner. Kropslængden – fra skulderspidsen til
sædebensknuden – skal være en smule større end skulderhøjden. Hovedet er langt:
2/5 af skulderhøjden. Skallens bredde og hovedets dybde måler lidt over halvdelen af
hovedets længde. Skalle og næseparti er lige lange.
(NB – Tegningen er udført før 1995 og viser derfor en kuperet hund)
Temperament: En hund med en frejdig og frygtløs optræden. Udtrykket er frimodigt, aldrig hverken
ondkabsfuldt, frygtsomt eller mistroisk. En Beauceron skal have en både besindig og
dristig karakter.
09.11.2006 (F) (ORG 25.10.2006)
BEAUCERON
(BERGER DE BEAUCE - BAS ROUGE)
Oprindelsesland: Frankrig
Anvendelse: Hyrdehund, vagthund.
Klassifikation: FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde, undtagen Schweizer Sennenhunde),
Sektion 1 (Hyrdehunde).
Med brugsprøve.
Historie: Chien de Beauce, Beauceron og Bas-Rouge er de navne, som ved slutningen af det
19.århundrede betegnede disse gamle, franske hyrdehunde fra sletterne. Alle af
samme type, med glathårede hoveder og en grov, kort pels, og med kuperede ører.
Kroppen havde tan-farvede aftegninger, især på den nederste del af alle fire ben, hvad
der fik den tids opdrættere til at kalde hundene Bas-Rouge (”Rødstrømper”). Pelsen
var i almindelighed black and tan, men der fandtes også grå, helt sorte og endda helt
tan-farvede hunde. Disse hunde blev opdrættet og udvalgt på grundlag af deres
anlæg for at drive og bevogte fåreflokkene.
Helhedsindtryk: En Beauceron er en stor hund, solid, robust og kraftfuld, velbygget og muskuløs, men
ikke tung og svær.
Proportioner: En Beauceron er middel i sine proportioner. Kropslængden – fra skulderspidsen til
sædebensknuden – skal være en smule større end skulderhøjden. Hovedet er langt:
2/5 af skulderhøjden. Skallens bredde og hovedets dybde måler lidt over halvdelen af
hovedets længde. Skalle og næseparti er lige lange.
(NB – Tegningen er udført før 1995 og viser derfor en kuperet hund)
Temperament: En hund med en frejdig og frygtløs optræden. Udtrykket er frimodigt, aldrig hverken
ondkabsfuldt, frygtsomt eller mistroisk. En Beauceron skal have en både besindig og
dristig karakter.
Hoved: Hovedet er smukt mejslet, med harmoniske linier. Set fra siden er overlinierne af skalle
og næseparti kendeligt parallelle.
Skalle : Flad eller let hvælvet fra side til side. Pandefuren er kun lidt udtalt, og issekammen kan
ses på skallens øverste del.
Stop : Kun let udtalt, placeret lige langt fra nakkebensknuden og næsespidsen.
Næse : Af størrelse svarende til næsepartiet, veludviklet, aldrig spaltet og altid sort.
Næseparti : Hverken smalt eller tilspidset.
Læber : Stramme og altid godt pigmenterede. Overlæben skal netop dække underlæben uden
løshed. Ved mundvigen bør læberne danne en ganske let antydning af en ”lomme”,
som skal være stram.
Kæber, bid : Kraftigt tandsæt med saksebid.
Øjne: Vandret stillede, af let oval form. Øjenfarven skal være mørkebrun, i alle tilfælde aldrig
lysere end mørk nøddebrun, selv når tan-faven er lys. For Harlekin-varianten tillades
glasøjne.
Ører: Højt ansatte. De bæres halvt rejste eller hængende og må ikke ligge fladt ind til
kinderne. De er flade og nærmest korte, af længde halvt så lange som hovedet.
Hals: Godt muskuløs og af god længde. Den er harmonisk indpasset i skulderpartiet.
Krop:
Overlinie : Ryggen er lige. Lænden er kort, bred og godt muskuløs. Krydset er kun let hældende.
Manke : Godt markeret.
Bryst : Brystomfanget er mere end 20% større end skulderhøjden. Brystkassen når ned i
højde med albuen. Den er bred, dyb og lang.
Hale: Ikke kuperet og båret lavt. Den når mindst ned til haseleddet og må ikke være skæv.
Den danner en let krog af form som et J. Under bevægelse kan halen bæres højere, i
forlængelse af overlinien.
Lemmer:
Forpart: Forbenene er vesltillede og lodrette, set både forfra og fra siden.
Skuldre : Skråtstillede og middellange.
Underarm : Muskuløs.
Forpoter : Kraftige, runde og kompakte. Kløerne er altid sorte. Trædepuderne er hårde, men
alligevel elastiske.
Bagpart: Bagbenene er velstillede og lodrette, set bagfra og fra siden.
Lår : Brede og muskuløse.
Haseled : Kraftigt, ikke for lavt ansat, således at hælspidsen er placeret ca ¼ skulderhøjde over
jorden. Godt åben vinkel mellemfod / underlår. Mellemfoden er næsten lodret stillet, lidt
bagud for sædebensknuden.
Bagpoter : Kraftige, runde og kompakte.
Vildtkløer : Hyrderne har traditionelt holdt fast ved at bevare de dobbelte vildtkløer, som danner
vel adskilte ”tomler” med kløer, placeret ret tæt ved poten.
Bevægelse: Smidig og fri. Benene føres i en lige linie. En Beauceron skal have et langt trav med
god rækkevidde i bevægelsen.
Pels:
Hårlag : Glathåret på hovedet, kraftigt, kort, tykt, fast og tæt tilliggende på kroppen med en
længde på 3-4 cm. Baglårene og halens underside bærer lette, men obligatoriske
behæng. Underulden er kort, fin, tæt og dun-agtig, foretrækkes musegrå. Den ligger
meget tæt til kroppen og kan ikke ses gennem dækpelsen.
Farve : a) SORT OG TAN (sort med tan-farvede aftegninger) : Den sorte farve er helt dybsort,
tan-farven bør være egern-rød og er som aftegninger placeret således:
• Pletter over øjnene.
• På næsepartiets sider, hvorfra de gradvis aftager ind over kinderne, men må ikke
nå hen under ørerne.
• Foran på brystet, idet der foretrækkes to pletter.
• På struben.
• Under halen.
• På benene, idet de gradvis aftager opefter uden at nå højere end 1/3 af benets
længde – dog lidt højere på indersiden af benene.
b) HARLEKIN :(blå-broget med tan-aftegninger) : Grå, sort og tan. Pelsen er opdelt i
ensartede partier af grå og sort, med godt fordelte aftegninger, af og til mere sort
end gråt. Aftegningerne er placeret som nævnt for sort og tan.
Der tillades en svag, hvid brystplet.
Størrelse: Skulderhøjde for hanner: 65 til 70 cm, tæver 61 til 68 cm.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for
bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Diskvalificerende fejl:
• Aggressive eller meget frygtsomme hunde.
• Størrelse uden for standardens mål.
• Meget let knoglebygning.
• Øjne for lyse eller glasøjne (undtagen for Harlekin-varianten).
• Næsen spaltet, af anden farve end sort, med pigmentløse partier.
• Over- eller underbid uden kontakt i biddet, mangel på 3 tænder og derover (P1
tages ikke i betragtning).
• Ørerne båret helt opretstående og stive.
• Bagbenene udpræget kohasede.
• Vildtkløer på bagbenene enkelte eller totalt manglende.
• Halen kuperet eller oprullet over ryggen.
• Pels: Farve og struktur afvigende fra standarden. Total mangel på tan-aftegninger.
Tjavset pels. Klart synlig, hvid brystplet. For Harlekin: For meget gråt; sort på den
ene side, grå på den anden; hele hovedet gråt (uden sort).
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
og næseparti kendeligt parallelle.
Skalle : Flad eller let hvælvet fra side til side. Pandefuren er kun lidt udtalt, og issekammen kan
ses på skallens øverste del.
Stop : Kun let udtalt, placeret lige langt fra nakkebensknuden og næsespidsen.
Næse : Af størrelse svarende til næsepartiet, veludviklet, aldrig spaltet og altid sort.
Næseparti : Hverken smalt eller tilspidset.
Læber : Stramme og altid godt pigmenterede. Overlæben skal netop dække underlæben uden
løshed. Ved mundvigen bør læberne danne en ganske let antydning af en ”lomme”,
som skal være stram.
Kæber, bid : Kraftigt tandsæt med saksebid.
Øjne: Vandret stillede, af let oval form. Øjenfarven skal være mørkebrun, i alle tilfælde aldrig
lysere end mørk nøddebrun, selv når tan-faven er lys. For Harlekin-varianten tillades
glasøjne.
Ører: Højt ansatte. De bæres halvt rejste eller hængende og må ikke ligge fladt ind til
kinderne. De er flade og nærmest korte, af længde halvt så lange som hovedet.
Hals: Godt muskuløs og af god længde. Den er harmonisk indpasset i skulderpartiet.
Krop:
Overlinie : Ryggen er lige. Lænden er kort, bred og godt muskuløs. Krydset er kun let hældende.
Manke : Godt markeret.
Bryst : Brystomfanget er mere end 20% større end skulderhøjden. Brystkassen når ned i
højde med albuen. Den er bred, dyb og lang.
Hale: Ikke kuperet og båret lavt. Den når mindst ned til haseleddet og må ikke være skæv.
Den danner en let krog af form som et J. Under bevægelse kan halen bæres højere, i
forlængelse af overlinien.
Lemmer:
Forpart: Forbenene er vesltillede og lodrette, set både forfra og fra siden.
Skuldre : Skråtstillede og middellange.
Underarm : Muskuløs.
Forpoter : Kraftige, runde og kompakte. Kløerne er altid sorte. Trædepuderne er hårde, men
alligevel elastiske.
Bagpart: Bagbenene er velstillede og lodrette, set bagfra og fra siden.
Lår : Brede og muskuløse.
Haseled : Kraftigt, ikke for lavt ansat, således at hælspidsen er placeret ca ¼ skulderhøjde over
jorden. Godt åben vinkel mellemfod / underlår. Mellemfoden er næsten lodret stillet, lidt
bagud for sædebensknuden.
Bagpoter : Kraftige, runde og kompakte.
Vildtkløer : Hyrderne har traditionelt holdt fast ved at bevare de dobbelte vildtkløer, som danner
vel adskilte ”tomler” med kløer, placeret ret tæt ved poten.
Bevægelse: Smidig og fri. Benene føres i en lige linie. En Beauceron skal have et langt trav med
god rækkevidde i bevægelsen.
Pels:
Hårlag : Glathåret på hovedet, kraftigt, kort, tykt, fast og tæt tilliggende på kroppen med en
længde på 3-4 cm. Baglårene og halens underside bærer lette, men obligatoriske
behæng. Underulden er kort, fin, tæt og dun-agtig, foretrækkes musegrå. Den ligger
meget tæt til kroppen og kan ikke ses gennem dækpelsen.
Farve : a) SORT OG TAN (sort med tan-farvede aftegninger) : Den sorte farve er helt dybsort,
tan-farven bør være egern-rød og er som aftegninger placeret således:
• Pletter over øjnene.
• På næsepartiets sider, hvorfra de gradvis aftager ind over kinderne, men må ikke
nå hen under ørerne.
• Foran på brystet, idet der foretrækkes to pletter.
• På struben.
• Under halen.
• På benene, idet de gradvis aftager opefter uden at nå højere end 1/3 af benets
længde – dog lidt højere på indersiden af benene.
b) HARLEKIN :(blå-broget med tan-aftegninger) : Grå, sort og tan. Pelsen er opdelt i
ensartede partier af grå og sort, med godt fordelte aftegninger, af og til mere sort
end gråt. Aftegningerne er placeret som nævnt for sort og tan.
Der tillades en svag, hvid brystplet.
Størrelse: Skulderhøjde for hanner: 65 til 70 cm, tæver 61 til 68 cm.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for
bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Diskvalificerende fejl:
• Aggressive eller meget frygtsomme hunde.
• Størrelse uden for standardens mål.
• Meget let knoglebygning.
• Øjne for lyse eller glasøjne (undtagen for Harlekin-varianten).
• Næsen spaltet, af anden farve end sort, med pigmentløse partier.
• Over- eller underbid uden kontakt i biddet, mangel på 3 tænder og derover (P1
tages ikke i betragtning).
• Ørerne båret helt opretstående og stive.
• Bagbenene udpræget kohasede.
• Vildtkløer på bagbenene enkelte eller totalt manglende.
• Halen kuperet eller oprullet over ryggen.
• Pels: Farve og struktur afvigende fra standarden. Total mangel på tan-aftegninger.
Tjavset pels. Klart synlig, hvid brystplet. For Harlekin: For meget gråt; sort på den
ene side, grå på den anden; hele hovedet gråt (uden sort).
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Avlsrestriktioner for Beauceron
Avlsrestriktioner:
Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler
Avlsanbefalinger:
1. Begge forældre skal før parring have HD status A, B eller C registreret i DKK
2. Begge forældre skal før parring have AD status 0, 1 eller 2 registreret i DKK
3. Begge forældre skal før parring have gennemført DKK’s Mentalbeskrivelse eller en svensk AK(SE).
4. Begge forældre skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good
Indført 1. januar 2013
Tidligste alder ved fotografering HD foto : 12 måneder AD foto : 12 måneder OCD foto : 12 måneder
Farver for racen
Grå
Grå M Sort Gylden
Gylden M Sort
Harlekin Sort
Sort/Tan
Webmaster Echwald